top of page

Om os fra Gitte :

 

Mit navn er Gitte Odder, jeg er gift med Henrik, som er min livsledsager og faste samarbejdspartner. Vi mødte hinanden i 2009, og jeg har aldrig været i tvivl om, at der er en særlig mening med vores møde. Vil du læse mere om mig gå til: Om Gitte

Parterapi:

Henrik og jeg kan sammen som terapeuter hjælpe og inspirere andre par til nye indsigter, med mulighed for at udvikle parforholdet mod en varig kilde for kærlighed og samhørighed

 

Vores liv som både elskende og samarbejdspartnere har været særdeles udfordrende, og vi har kæmpet mange kampe om retten til vores egen virkelighed, og til at være den vi er, med helt vores egen integritet og personlighed.

Selvom vi som voksne ikke husker livets første år, er vores hjerne stadig låst fast i en infantil synsvinkel og hermed  et ubevidst reaktionsmønster. Vi finder ofte en partner, der kan opfylde vores uopfyldte barndoms behov og hjælpe i vores søgen efter at forløse uafsluttede konflikter.

Relationen i parforholdet giver rig mulighed for at kigge på de mønstre vi har med fra vores barndom, bryde disse mønstre og blive fri.

af Henrik :

Jeg hedder som skrevet tidligere Henrik Heindorf, og her kan du læse mine indledende ord om os som par; og hvis du interesserer dig for mere om mig, så værsgo -Tryk: Om os/ "mere fra Henrik" (under udarbejdelse).

Gitte og jeg har en fælles hensigt om at hjælpe menesker i parforhold, med at blive kloge(re) på, hvor og hvordan der kan skabes frugtbar forandring i forhold til hinanden. Og derudover hjælper og vejleder vi gerne enhver, der henvender sig til os, med at afdække mere eller mindre ubevidste og selvbegrænsende adfærdsmønstre samt skabe rum for valg af nye frugtbare muligheder.
 
Jeg er et spirituelt/intuitivt åbent, æligt, nænsomt, kærligt og hjælpsomt menneske,
med en veludviklet og kraftfuld evne til at analysere på flere planer og til formidling i ord-billeder af det som,

jeg mærker og SER.


Gitte dukkede "tilfældigvis" og første gang op i mit liv under en Shamanistisk (Tromme-/Drømme-) Rejse for vel snart 10 år siden. Jeg må dengang ha' haft rigeligt at gøre med opgaven som hjælper ved gruppeseancen, og opdagede hverken essensen af Gitte, hendes daværende danske Bella Sara Team eller hendes Bella Sara Vision, der ellers var den direkte anledning til mødet. Gitte gled derfor ud af min erindring indtil skæbnen en del år senere "tilfældigvis" igen skulle bringe os sammen i en helt anden og mere jordnær anledning.
Vi mødtes igen i den Sydfynske landsby, som Gitte boede i, da jeg ankom med håndlavede fingerringe i sølv og guld samt en tonstung aflivet tyr liggende på traileren. Tyren havde jeg skudt med riffel, og ringene havde jeg lavet på bestilling fra Gitte. Hun havde besøgt min daværende families arbejdende værksted, og vi havde igen været ret tæt på og i nær dialog med hinanden, sådan som det er, når man ønsker sig et helt specielt smykke lavet af mig. Hun ventede efter aftale på sine ringe hos min slagter, hvor jeg fik ”verdens dejligste kunde-glædes-knus”. Glæden over at modtage et håndgribeligt smykke-resultat i overensstemmelse med ens fantasi –tænkte jeg umiddelbart….

Dagen efter.... og med en for os begge sjældent magisk nat.... besøgte jeg Gitte for 1. gang nogensinde, og vi har siden denne dag været sammen i 8 meget begivenhedsrige år -gift i snart 6 år (i skrivende stund ult 2016).

Jeg havde dengang annonceret efter den eneste ene på engelsk med billede fra Amazonas og en puma på skødet (billedet ses blandt flere under "Mere fra Henrik"), og det viste sig, at Gitte "tilfældigvis" havde set og gemt det uden at vide, at jeg var samme person på samme måde, som jeg (lisså "tilfældigt") havde set og gemt et billede af hende i samme anliggende og uden at genkende hende ved vores møde med smykket hos min slagter.... indtil natten faldt på....

Jeg anede endnu ikke, at jeg inden for bare et par ugers fortsatte uransagelige omveje.... ville være blevet SIKKER på, at Gitte var min ny Livsledsager. Eller havde nogen som helst form for forestilling om den rigeligt store grad af

"REALTIVT besvær"

vores forhold ville komme til at betyde for os begge to. Vi blev hurtigt opmærksomme på og enige om hinandens markante ressourcer, potentialer og kundskaber med høj grad af sammenfald samt i visse og afgørende sammenhænge ENORME forskelle, hvilket har givet os tilsvarende store udfordringer og dermed lisså

stort udviklingspotentiale.

Gitte vænnede sig relativt langsomt (for mig og nok rigeligt hastigt for hende) til at tro på min sikkerhed om, at vi var ment for hinanden. Ikke at tankemåden var hende fremmed -snarere tværtimod. Jeg er bare nogen gange RIGTIG hurtig og generelt rigelig hurtig -for Gitte...

Alle hendes og mine tiltagende, talrige og mere eller mindre voldsomme kriser har været vores allerbedste mulighed for personlig udvikling og dermed tilsvarende udvikling af vores parforhold mod vores fælles mål: at kunne STORtrives ægteskabeligt  på alle planer med rigeligt overskud, rummelighed, respekt og ubetinget kærlighed. Vi betragter os i denne krise-henseende som hinandens store gave, hvor alene  selve

"gave"-erkendelsen skaber begyndende fred

og dermed forøget åbenhed for

oplevelse af  forståelse, anerkendelse og forløsning.

Vores samlede portion livserfaring (du kan evt læse mere herom i underpunkterne) betragter vi begge som et so-lidt udgangspunkt for at kunne tilbyde par og osse enkelt-personer samt grupper:

"Synergetisk  Vejledning"

-dér hvor 1+1 (Gitte+Henrik personligt til rådighed samtidigt) bliver til væsentligt mere end 2 x effekt for jer.

bottom of page